Bæredygtighedsformidling – hvad skal det?
Hvordan formidler vi bedst de komplekse kriser, vi står over for, fra klimaforandringer til tab af biodiversitet? Videnskabsformidling spiller en afgørende rolle i at gøre disse ’wicked problems’ forståelige og opnåelige, men det virker umuligt med de traditionelle formater, vi har brugt indtil nu.
Bæredygtighedsudfordringer overskrider både videnskabelige grænser og samfundsmæssige skel. Det samme bør vores bæredygtighedsformidling – men hvordan?
Vha. samskabelse opdagede min forskningsgruppe og jeg, hvordan nye formater baseret på æstetiske tilgange kan gøre bæredygtighedsproblematikker mere tilgængelige, engagerende og handlingsorienterede. Det ændrede ikke kun vores formidling, men også vores forståelse og tilgang til bæredygtighed.
De fund og erfaringer deler jeg ud af i dette foredrag – men du er også meget velkommen til at læse om vores forskning (gratis!) her.
