Goalmapping
Goalmapping går ud på at finde frem til et realistisk mål for din udvikling. Vi skal bl.a. finde ud af, hvorfor du vil nå lige netop det mål, du har sat dig for, samt hvilke delmål, deadlines og hjælp, du vil få brug for på vejen. Ofte glemmer man, hvad det reelt ‘koster’ at nå et bestemt mål, og det er svært at optegne ens talent, tid og vedholdenhed alene. Sessionen handler derfor om at finde frem til en relevant plan for dig, der passer til dine resurser, din motivation og dine ønsker for fremtiden.
En goalmapping-session tager 3-4 timer og kræver ro omkring os. Om det betyder, at vi mødes via videokald, på dit arbejde, i et lokale, jeg booker, eller i dit hjem, er helt op til dig.
Hvis du vil vide mere om forløbet og diskutere, om det kan være et godt startpunkt for din udvikling, kan du kontakte mig her.